Til forsiden
| Læs siden op | Kontakt | Sitemap | Print side | PDF-udgave
 
Forudsætninger for udviklingen
Kommunen i hovedtræk Forudsætninger for udviklingen Sammenhæng til udviklingsstrategien Mål for udviklingen Forhold til anden planlægning
Du er her: Home Kommuneplan 2013 Hovedstruktur Kommunen i hovedtræk Forudsætninger for udviklingen

Forudsætninger for udvikling

Holbæk Kommune har mange kvaliteter og potentialer. Samtidig står kommunen over for en række udfordringer for den fremtidige udvikling både på det overordnede niveau og inden for de forskellige sektorområder.

Som optakt til Kommuneplan 2013-25 udarbejdede Holbæk Kommune en Planberetning (2011) og en Udviklingsstrategi for Holbæk Kommune (2012).

Planberetningen beskriver udviklingen i den forgangne planperiode (2007-11) og identificerer de vigtigste udfordringer og potentialer, som kommuneplanen skal imødekomme. Med udviklingsstrategien fra 2012 sætter byrådet mål for kommunens fremtidige udvikling.

I det følgende fremhæves de overordnede forudsætninger for udvikling samt potentialer og udfordringer for kommunen samlet set og inden for kommuneplanens otte temaer.

Overordnede forudsætninger

Forudsætningerne for kommunens udvikling har ændret sig siden den forrige kommuneplan fra 2007. Hvor hovedudfordringen for Kommuneplan 2007-18 var at samle de tidligere fem kommuner til én og skabe et bæredygtigt bymønster med en afbalanceret fordeling af væksten, så er hovedudfordringen for Kommuneplan 2013-25 at skabe en samlet stærk kommune med by og land, hvor udviklingen fokuseres på nye synergier og grobund for vækst. Dette fordrer stort overblik og nye tilgange til planlægningen. Samtidig skal Kommuneplan 2013-25 arbejde mere systematisk med en række planopgaver særligt på natur- og miljøområdet, som i forbindelse med strukturreformen overgik fra de tidligere amter til kommunerne.

De senere års finansielle krise har betydet, at boligtilvæksten og erhvervsudviklingen aldrig nåede de højder, man havde planlagt for. Holbæk Kommune har oplevet en negativ vækst med færre tilflyttere end tidligere. Det betyder, at kommunen i dag har uudnyttede kommuneplanrammer inden for både bolig- og erhvervsområdet. Endvidere er flere byfornyelsesprojekter og initiativer blevet udsat eller forsinket.

Hertil kommer en række udfordringer i forhold til befolkningsudviklingen, som kommunen står overfor:

  • Antallet af ældre over 65 år stiger markant.

  • Antallet af yngre borgere i den erhvervsaktive alder stiger ikke som forventet, og der en tendens til, at unge mellem 17 og 24 år flytter fra kommunen og ikke vender tilbage.

  • Antallet af personer, der flytter til kommunen, er faldet i perioden 2006-2009.

  • Den negative befolkningstilvækst, og det faktum, at der vil blive flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder, udfordrer fremtidens velfærd.

Bymønster og byudvikling

Bymønster
Med Kommuneplan 2007-18 fik Holbæk Kommune skabt et nyt bymønster bestående af Holbæk by og de 17 lokalområder baseret på de tidligere skoledistrikter. Holbæk var købstaden og center for erhverv og handel. Oplandet bestod af 17 selvstændigt bæredygtige lokalsamfund, hver med deres egen serviceforsyning og mødesteder; hver med et fællesskab til at løfte lokale opgaver. Skolen skulle være det samlende mødested for alle i lokalsamfundet. I de seneste år har der været et større fokus på effektivisering af kommunens service, hvilket har betydet en ny organisering og koncentration af kommunens serviceudbud. Blandt andet indebærer den nye skolestruktur, at de tidligere 20 skoledistrikter er reduceret til otte, og en ny boligstrategi for ældre indebærer, at plejecentrene samles i færre enheder. Siden Kommuneplan 2007-18 er flere initiativer blevet sat i gang for at understøtte Holbæks position som en attraktiv handelsby med sociale og kulturelle mødesteder og som en dynamo for hele kommunen, men krisen har betydet, at en række byudviklings- og byomdannelsesprojekter er blevet udsat.

Samlet set stiller det kommunen overfor en række nye udfordringer i forhold til at fremme en byudvikling, der gavner hele kommunen og sikrer et godt samspil og samarbejde byerne imellem. Samtidig med at det skal være attraktivt at bo og leve i hele kommunen. Nogle af udfordringerne er blandt andre:

  • Det lykkedes at skabe lokal sammenhængskraft i de fleste lokalområder, men det er fortsat en udfordring at arbejde på tværs af lokalområderne, og lokalt at se sig selv som en del af Holbæk Kommune.

  • Bymønsteret i Kommuneplan 2007 tager afsæt i de tidligere kommuners skoledistrikter, hvor skolerne skulle fungere som samlende mødested for lokalområderne. Siden da er der gennemført en skolereform og de 20 skoledistrikter er samlet til otte. Forudsætningerne er således ændret og der er grundlag for at revurdere bymønsteret. 

  • Krisen har betydet, at der er blevet bygget langt færre boliger, end der var planlagt for, og der er betydelige uudnyttede arealer for både boliger og erhverv. Ligeledes har fordelingen af boliger mellem lokalområderne kun delvist fulgt intentionerne i Kommuneplan 2007, idet de mindre lokalområder er vokset mere end planlagt, mens væksten i de mellemstore byer ikke er lykkedes i det ønskede omfang. Hvis man fremadrettet ønsker at styre boligtilvæksten og understøtte et bæredygtigt bymønster, bør de uudnyttede kommuneplanrammer vurderes i forhold til om de er rigtigt placeret.

  • Flere initiativer for at styrke Holbæk bys position er forsinket eller udsat på grund af krisen. Hvis Holbæk skal bevare sin position som hovedby og vækstmotor fordrer det en prioritering af indsatser og et øget fokus.

  • Kommunens byer har mange uudnyttede potentialer, og de skal blive bedre til at supplere hinanden. Forskellighed og samspil mellem byerne skal dyrkes med hensyn til at understøtte et stærkt bymønster, der kan løfte udviklingen i hele kommunen.
  • Flere ting peger på, at byernes udvikling i endnu højere grad bør tænkes sammen med den kollektive trafikstruktur, både af hensyn til miljøet og for at skabe attraktive byer for pendlere.

  • Den stigende andel af ældre over 65 vil få stor indflydelse på planlægningen af vores byer og boliger.

  • Fortætning af vores byer, eksempelvis ved byomdannelse, er en overordnet målsætning der går igen i den overordnede statslige og regionale målsætning, sjællandsprojektet m.fl. Holbæk by rummer stadig flere potentielle byomdannelsesområder bl.a. havnen, jernstøberiet, stationen og stadionområdet.

  •  Byfornyelsen kan fremover være et af flere redskaber i forbindelse med omdannelse af mindre bysamfund.

Erhverv og uddannelse

Kommuneplan 2007 arbejdede med en erhvervsstrategi, der understøttede Holbæk som hovedby og centrum for erhverv og uddannelse, mens Jyderup, Tølløse, Svinninge og Regstrup skulle byde på lokalt tilpassede erhverv. Særligt miljøtunge virksomheder skulle placeres uden for kommunen. De seneste års krise har betydet, at erhvervsudviklingen er gået delvist i stå, og der er ledige erhvervsområder flere steder i hele kommunen. Holbæk Kommune har i planperioden måttet afvise flere virksomheder med særlige krav til placering eller miljø. Der er således grundlag for at revurdere erhvervsstrukturen, så den lever op til byrådets visioner om en erhvervsstruktur tilpasset fremtidens vækstmarkeder og som imødekommer virksomhedernes behov. Holbæk Kommune står således overfor en række udfordringer i forhold til erhvervs- og uddannelsesområdet herunder:

  • I perioden 2007-2010 er der forsvundet mere end 2500 arbejdspladser. Ringere muligheder for lokal beskæftigelse har stor betydning for kommunens evne til at tiltrække nye borgere og skabe økonomisk fremgang.

  • De relativt få uddannelsestilbud, det lave uddannelsesniveau og nedgangen i antallet af uddannelsesinstitutioner er en udfordring, da den uddannede unge arbejdskraft er en betingelse for vækst og fremgang i erhvervslivet og for Holbæk i den regionale og globale konkurrence.

  • Dernæst påvirker uddannelsesmuligheder bosætningen både for de 17-24-årige, hvor der i dag er en naturlig udflytning af denne gruppe. Uddannelsesinstitutionerne giver tilmed arbejdspladser for folk med mellemlange og lange uddannelser.   
Detailhandel

Med afsæt i Kommuneplan 2007 er der gjort en række indsatser for at sikre Holbæk som Nordvestsjællands handelsmæssige hovedstad. Der er blandt andet arbejdet med at forbedre rammerne for udbygningen af detailhandlen i bymidten og forbedring af rammebetingelserne for detailhandlen i bymidten. Den økonomiske krise har dog sat sine spor på en række planer og planer og projekter i Holbæk bymidte. Derimod går det ganske godt for dagligvarehandlen, og der er foretaget dagligvarebutiksudvidelser i bl.a. Holbæk, Vipperød, Svinninge og Orø. Der er dog stadig følgende udfordringer:

  • Detailhandlen oplever konkurrence fra nettet og fra andre større byer som Roskilde. Det er en udfordring at fastholde butikkerne og kunderne.

  • Arbejdsdelingen på detailhandelsområdet bør i højere grad afspejle en målrettet byudvikling i kommunen og et stærkt bymønster. Holbæk har et uudnyttet handelspotentiale. Ligesom der er potentiale i at arbejde strategisk med detailhandel i byudviklingen.

  • Der er fortsat behov for pladskrævende butikker.

Trafik

Holbæk Kommune har en god regional beliggenhed med gode trafikforbindelser til Hovedstadsområdet og resten af Danmark. Der er gennem de senere år besluttet flere statslige infrastrukturprojekter, der vil påvirke trafikken i kommunen. Blandt andet en opgradering af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød, som vil forbedre forbindelsen til hovedstaden. På det overordnede plan er der truffet beslutning om anlæg af Femern Bælt forbindelsen, og der ligger planer for en ny motorring 5 rundt om København. Derudover forestår afklaring af en eventuel Kattegat-broforbindelse. Men der er stadig en række udfordringer:

  • Der ligger fortsat en udfordring i at forbedre de trafikale forbindelser til omverdenen, især hovedstaden, for at øge effektiviteten og mindske trængslen.

  • Reduktionen i budgettet for kollektiv trafik er en stor udfordring for målsætningerne om en velfungerende kollektiv trafik. Ligesom det er en udfordring at trafikbetjene de tyndt befolkede landområder.

  • Byernes udvikling kan tænkes bedre sammen med den kollektive trafikinfrastruktur. På den måde kan kommunen skabe attraktive byer for pendlere, et stærkere bånd mellem byerne og mindske forurening.

  • En eventuel beslutning om realisering af ny Kattegatbroforbindelse vil give nye muligheder for Holbæk Kommune. Herunder muligheden for at anlægge en ny station i Holbæk vest, som kunne give grundlag for udnyttelse af de udpegede fremtidige arealudlæg til ny byvækst

Det åbne land

Med kommuneplanreformen fik landets kommuner ansvaret for det åbne land. Kommuneplan 2007 videreførte i høj grad regionens udpegninger og målsætninger for det åbne land. Der er i planperioden sket en række tiltag med henblik på at forbedre natur-, kultur- og landskabsværdierne. Nye byudlæg er sket på en sådan måde, at der ikke har været konflikter med naturinteresser, og i tilknytning af eksisterende byområder, så adskillelsen mellem by og land bevares. Holbæk Kommune har i samarbejde med Kalundborg og Sorø kommuner udarbejdet et fælles kommuneplantillæg for Åmosen og medvirket til etablering af Naturpark Åmosen. Ligeledes er der gennemført fritlægning af vandløb og vådgøringsprojekter. Der ligger dog stadig et stort potentiale i at få bragt kommunens mange natur-, kultur og landskabsværdier mere i spil. Endvidere stiller staten en række krav og anbefalinger til hvordan kommunerne forvalter det åbne land:

  • Der er potentiale i at tænke natur, friluftsliv, sundhed og turisme sammen til gavn og glæde for befolkningen, besøgende og økonomien.

  • Kommunen skal udvikle et bedre grundlag for planlægning og administration i det åbne land, der i højere grad tager hensyn til de enkelte områder kvaliteter og skal danne grundlag for en række nye natur og landskabsudpegninger.

  • Ændret lovgivning har udvidet muligheden for at udnytte overflødiggjorte landbrugsbygninger og opføre nyt byggeri i afgrænsende landsbyer. Det kan bidrage til at styrke landsbyerne og livet på landet. 

  • Med baggrund i de forventede klimaændringer skal der udpeges arealer, hvor der kan ske periodiske oversvømmelser.

Miljø, Forsyning & Tekniske anlæg

Holbæk Byråd vedtog i 2009 en strategi for bæredygtig udvikling (lokalagenda 21). Strategien har sat tydelige spor - også selv om ikke alle ønskede handlinger er gennemført. Holbæk Kommune har i perioden gennemført en række energirenoveringer af egne bygninger. Der er udarbejdet en ny stiplan og en vindmølleplan. Hvor det har været muligt, er bæredygtige løsninger søgt implementeret i kommende sektorplaner f.eks. spildevandsplanen og varmeplanen. Der er fortsat fokus på at mindske energi- og ressourceforbruget gennem bæredygtig planlægning, og på at kommunen skal værne om de naturgivne ressourcer. Derudover stiller klimaforandringerne med højere temperaturer og kraftigere nedbør nye krav til planlægningen, både når det handler om at forebygge og afhjælpe. Kommunen står over for flere store udfordringer:

  • Klimaændringer har store effekter på byerne og naturområderne blandt andet i form af højere temperatur og oversvømmelser. Vi bør forberede vores planlægning på klimaforandringerne og sikre en hensigtsmæssig planlægning af arealanvendelsen f.eks. ved at friholde udsatte områder for bebyggelse og anlæg.

  • Vi skal også blive bedre til at forebygge klimaforandringer for eksempel ved at reducere CO2-udledningen. Det kan ske ved at fremme energineutralt byggeri, og ved at placere boliger og arbejdspladser i nærheden af kollektiv trafik.

  • Det øgede fokus på strategisk energiplanlægning fordrer en sammentænkning af sektorplanlægningen og bæredygtighedstankegangen. Det gælder f.eks. det statslige krav om biogasplanlægning, varmeplanlægning og håndtering af spildevand.

  • I forlængelse af regeringens aftale om grøn vækst er der med ændringen af landbrugsloven åbnet op for, at der kan etableres jordløse husdyrproduktioner uden et maksimumskrav til antal dyreenheder. Der er krav om udpegning af arealer for større husdyrbrug og større fælles biogasanlæg.

Du kan læse planberetningen her.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: plan@holb.dk