Til forsiden
| Læs siden op | Kontakt | Sitemap | Print side | PDF-udgave
 
Generelle rammer
Fremtidig udvikling Lokalområdets kvaliteter Gislinge lokalområde Generelle rammer Rammer for lokalplanlægning
Du er her: Home Kommuneplan 2013 Lokalområder Gislinge Generelle rammer

Generelle rammer for arealanvendelse

B - Boligområder

Boligomr√•der skal anvendes til hel√•rs boligform√•l med de bebyggelsesformer, der er n√¶vnt konkret i rammerne for det enkelte boligomr√•de. Bebyggelsesformerne kan omfatte √•ben/lav boligbebyggelse (fritliggende parcelhuse), forskellige former for t√¶t-lav boligbebyggelse, herunder dobbelt-, r√¶kke-, og k√¶de- og klyngehuse samt etageboliger. Som hovedregel kan der ogs√• etableres institutioner, faciliteter til fritids- og kulturform√•l og lignende, som naturligt kan passes ind i boligomr√•det. Det kan i forbindelse med den enkelte bolig tillades, at der drives erhverv, som s√¶dvanligvis kan ud√łves i forbindelse med en bolig, f.eks. fris√łr, ejendoms-, advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed samt dagpleje og lignende liberale erhverv.¬†Erhvervet skal drives af den der bebor boligen, og erhvervsarealet m√• h√łjst udg√łre 1/4 af bruttoetagearealet i den p√•g√¶ldende bolig.

Ved lokalplanl√¶gning¬†skal fastl√¶gges, at boligbyggeri¬†opf√łres som lavenergibebyggelse.

 

C - Centerområder

Centeromr√•der skal anvendes til centerform√•l svarende til byens st√łrrelse og opland. I centeromr√•der kan der planl√¶gges for boliger, pladser og gr√łnne omr√•der samt private og offentlige kontor- og servicevirksomheder, detailhandel, parkeringsanl√¶g, liberale erhverv, undervisning, institutioner, kulturelle aktiviteter, cafeer, restauranter, hotel- og konferencevirksomhed og lignende inden¬†for milj√łklasse 1 -3.

Bebyggelsens udformning, t√¶thed og funktion skal v√¶re med til at skabe attraktive bymilj√łer. For stationsn√¶re centeromr√•der skal der tilstr√¶bes en samlet planl√¶gning for at sikre en mere intensiv arealanvendelse.

 

BE - Blandede bolig- og erhvervsområder 

Blandede bolig- og erhvervsomr√•der skal anvendes til hel√•rs boligform√•l samt mindre erhvervsform√•l og offentlige form√•l. Mindre erhvervsform√•l kan omfatte mindre h√•ndv√¶rks- og servicepr√¶gede virksomheder inden for fremstilling, byggeri og anl√¶g, engroshandel, transport og lignende inden for milj√łklasse 1-2. I tilknytning til erhvervsvirksomheden kan der drives en butik med salg af virksomhedens egne produkter.

 

E - Erhvervsområder 

Erhvervsområder skal anvendes til erhvervsformål. Der kan ikke planlægges for nye boliger i erhvervsområder. Driftsbestyrerboliger og lignende tillades kun opretholdt, så længe de fungerer som driftsbestyrerboliger.

Med henblik p√• at fremtidssikre omr√•derne som erhvervsomr√•der og forebygge nabokonflikter er der i rammerne for de enkelte erhvervsomr√•der angivet hvilke milj√łklasser, og dermed hvilke typer af virksomheder, der kan planl√¶gges for i det p√•g√¶ldende omr√•de.

I erhvervsomr√•der kan der herudover etableres offentlige funktioner i det omfang, de ikke adskiller sig fra den √łvrige tilladte erhvervsvirksomhed i det konkrete omr√•de med hensyn til milj√łf√łlsomhed og ‚Äďbelastning.

For de maksimale bygningsh√łjder, der er angivet i de konkrete rammer, g√¶lder, at en st√łrre h√łjde punktvis kan tillades, hvis s√¶rlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift n√łdvendigg√łr det.

 

F ‚Äď Omr√•der til fritidsform√•l

Omr√•der til fritidsform√•l skal anvendes til omr√•der med fritidsaktiviteter af forskellig karakter. Omr√•derne kan s√•ledes omfatte fritidsaktiviteter med rekreative form√•l og fritidsaktiviteter der ud over dette som ogs√• har erhvervsm√¶ssige form√•l. Det kan fx v√¶re lystb√•dehavne, golfbaner, st√łjende fritidsaktiviteter, kolonihaver, kursus- og wellnesscentre mv.

 

O - Offentlige områder

Offentlige områder skal anvendes til offentlige formål. Det kan f.eks. være offentlig administration, service-, sundheds-, eller kulturfaciliteter, skoler, idrætsanlæg, institutioner, kirkegårde m.v.

 

R - Rekreative områder

Gr√łnne omr√•der udl√¶gges til rekreative omr√•der, hvis omr√•det har en rekreativ v√¶rdi og er frit tilg√¶ngelig for alle. Det kan v√¶re byparker, f√¶lleder, byn√¶r skov, naturomr√•der eller andre gr√łnne omr√•der, hvor det er muligt at opholde sig, g√• ture, opleve naturen, f√• frisk luft mv.

 

J - Jernbanearealer

Jernbanearealer skal anvendes til funktioner, der knytter sig til jernbanedrift, herunder parkeringsanlæg.

 

L - Landsbyer og særlige landzoneområder

Landsbyomr√•der er beliggende i landzone og skal anvendes til funktioner, som traditionelt h√łrer til i en landsby. Der skal i landsbyer v√¶re mulighed for et varieret anvendelse som beboelse, landbrugserhverv, mindre erhverv som h√•ndv√¶rksvirksomhed, liberalt erhverv som cafe, kontor og lignende, detailhandel, offentlige funktioner og i de lidt st√łrre landsbyer kan indplaceres mindre industrivirksomheder og lignende, hvis det vurderes at kunne ske uden at √¶ndre p√• helheden og virke forstyrrende p√• oplevelsen af byen.

Nye beboelser¬†i landsbyer skal indpasses i landsbymilj√łet, eksempelvis som l√¶ngehuse med 45ᵒ tagh√¶ldning eller tilsvarende¬†byggeri. Traditionelle parcelhuse med fladere tagh√¶ldning b√łr undg√•s. Bygninger m√• ikke v√¶re h√łjere end 8¬Ĺ meter med mindre deres funktion kan begrunde det. St√łrre bygninger, som er n√łdvendige for landbrugsdriften skal placeres uden for landsbyrammen.

I landsbyer kan ske nybyggeri inden for landsbyrammen, hvis det vurderes, at det kan ske uden at forstyrre helheden. Ved huludfyldning skal nye beboelser placers langs med vej.

Virksomheder i milj√łklasse 1-4 kan placeres i landsbyer i eksisterende bygninger, som er egnede til form√•let.

 

S - Sommerhusområder

Sommerhusområder skal anvendes til sommerhusbebyggelse, koncentrerede feriebebyggelser og anden rekreativ anvendelse.

Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens § 3 skal så vidt muligt sikres i forbindelse med lokalplanlægning. Områderne skal fastholdes eller forbedres som attraktive ferie-, og fritidsområder. Endagsturisme skal så vidt muligt sikres f.eks. gennem arealer til parkering og ophold samt sti- og vejforbindelser til strandarealer og det overordnede stisystem.

For at sikre sommerhusomr√•dernes rekreative og √•bne karakter skal sommerhuse holde en afstand p√• mindst 5 m til vej, sti og naboskel. Garager, carporte og udhuse skal holde en afstand p√• mindst 2,5 m fra skel mod vej, sti og nabo og holdes i en maksimal h√łjde p√• 2,5 m i en afstand af 5 m fra skel.


Generelle rammer for særskilte emner

2.1 Detailhandel

Butikker kan etableres inden for den fastlagte detailhandesstruktur, som fremgår af retningslinjerne og kort. I det enkelte rammeområde er angivet rammenr. i henhold til detailhandelsrammerne.

For hvert detailhandelsomr√•de er der fastlagt en samlet arealramme for nybyggeri og odannelse til butiksform√•l med angivelse af den maksimale butiksst√łrrelse for de enkelte butikker. Eksisterende lovligt etablerede dagligvarebutikker med et bruttoetageareal over 3.500 kvm og udvalgsvarebutikker over 2.000 kvm kan dog ombygges under foruds√¶tning af, at det eksisterende bruttoetageareal ikke √łges.

Uden for de udpegede detailhandelsområder kan der efter en konkret vurdering gives tilladelse til etablering af butikker på op til 200 kvm, som ikke indgår i arealrammen.

 

Lokalplaner for omr√•der med detailhandel skal fastl√¶gge butikstyper (dagligvarer, udvalgsvarer og/eller s√¶rlig pladskr√¶vende varer) samt maksimale butiksst√łrrelser. Hvis der √•bnes mulighed for placering af m√łbelbutikker uden for bymidten skal der redeg√łres for,¬†hvorfor m√łbelbutikkerne ikke kan placeres inden for bymidterne.

 Bruttoetagearealet til butiksformål beregnes efter bestemmeslerne i planloven. Bebyggelsesprocenten og bygningens etageareal beregnes efter bestemmelserne i bygningsreglementet. 

2.2 Bebyggelsens omfang, placering og udtryk

Bebyggelsesprocenter, bygningsh√łjder og maksimale etageantal er fastsat i¬†de enkelte rammeomr√•der¬†i kommuneplanens rammedel. Hvor intet andet er oplyst, er det bygningsreglementets bestemmelser, der er g√¶ldende. Bebyggelsesprocenten beregnes efter bestemmelserne i bygningsreglementet.

For ny bebyggelse i bymidter g√¶lder, at bebyggelsen skal v√¶re med til at skabe attraktive bymilj√łer, der underst√łtter den stedtypiske, (ofte) historisk betingede, karakter. Ny bebyggelse, som opf√łres i allerede udbyggede omr√•der,¬†skal derfor som hovedregel s√łges tilpasset facadelinjer, husdybder, etageantal, gesimsh√łjder, tagform og materialevalg ved den omgivende bebyggelse. Ny bebyggelse kan dog opf√łres i et tidstypisk udtryk, hvis dette efter en n√¶rmere konkret vurdering sk√łnnes at kunne bidrage positivt til det samlede bymilj√ł.¬†

2.3 Parkeringsarealer

Ved opf√łrelse af ny bebyggelse eller nyindretning af bebyggelse skal der sikres f√łlgende antal p-pladser p√• egen grund:

Boliger:

  • mindst 2 p-pladser pr. √•ben/ lav bolig
  • mindst 1,5 p-plads pr. t√¶t/lav bolig og
  • mindst 1 p-plads pr. etagebolig.

Detailhandel og erhverv:

  • 1 p-plads pr. 25 m2 bruttoetageareal dagligvarebutik
  • 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal udvalgsvarebutik og butik med pladskr√¶vende varer
  • 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal publikumsorienteret service
  • 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal erhverv, kontor, institution m.v.
  • 1 p-plads pr. 100 m2 etageareal ved engrosvirksomheder, lager, v√¶rksted m.v.

Offentlige formål:

  • Parkeringskrav til offentlige form√•l fasts√¶ttes i hvert enkelt tilf√¶lde med udgangspunkt i kravet til kontor- og serviceerhverv.

 

2.4 Opholds- og legearealer

St√łrrelse og placering af opholds- og legearealer skal fasts√¶ttes i forbindelse med lokalplanl√¶gningen og/ eller byggesagsbehandlingen. Opholds- og legearealerne skal v√¶re af god kvalitet med mulighed for ophold p√• et areal af privat/halvprivat karakter, hvor der er sol i eftermiddagstimerne i sommerhalv√•ret og beplantning, f.eks. i form af tr√¶er og buske.

I nye boligomr√•der skal der udl√¶gges samlede f√¶lles friarealer af en rimelig st√łrrelse til ophold og leg, n√•r der opf√łres flere end 4 etage- eller t√¶t-lave boliger eller flere end 8 √•benlave boliger. Der udl√¶gges som udgangspunkt 10 % af det samlede areal til opholdsarealer, med mindre de lokale forhold taler for en anden disponering. Opholdsarealerne skal kunne indbyde til fysisk aktivitet og fungere som sociale rum for omr√•dets beboere samt anl√¶gges med god tilg√¶ngelighed, gerne med (sti)forbindelser til andre gr√łnne omr√•der.

Ved indretning af boliger i eksisterende bygninger skal der udlægges opholds- og legearealer efter en nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde.

I omr√•der, som er udlagt til centerform√•l eller erhvervsform√•l, skal der udl√¶gges opholdsarealer til eventuelle beboere samt ansatte i butikker, kontorer og √łvrige virksomheder efter en n√¶rmere vurdering i hvert enkelt tilf√¶lde. I byer med t√¶t bebyggelse kan der eksempelvis etableres f√¶lles opholdsarealer i form af tagterrasse, altaner, indre g√•rdrum eller lign.

Opholds- og legearealer kan etableres fælles for flere ejendomme også i områder domineret af erhvervsbebyggelse.

2.5 Stier

Ved lokalplanl√¶gning skal det angives ,hvordan der kan opn√•s tilg√¶ngelighed til og mulighed for oplevelse af byn√¶r natur. Byn√¶r natur udg√łres af parker, de byn√¶re skove, kysten, de gr√łnne kiler og det byn√¶re √•bne land. Det sker konkret gennem stiplanl√¶gning og sammenh√¶ng med det √łvrige stinet, mulighed for udsigtsmuligheder til √•bne naturomr√•der, vurdering af adgang og tilg√¶ngelighed til de n√¶vnte omr√•der mv.

I lokalplanen skal det angives, hvordan der kan opnås adgang til det overordnede stinet. Hvis det kræver arealudlæg til stier inden for lokalplanområdet, skal dette sikres i lokalplanen. I kystnære områder skal der sikres stiadgang til kysten. Under temaet Sundhed og Friluftsliv behandles rekreative stier nærmere. Under temaet Trafik behandles trafikstier.

2.6 Tilgængelighed

veje, stier og opholdsarealer skal af hensyn til handicappede brugere så vidt muligt udformes efter anvisningerne i DS-håndbogen "udearealer for alle". Desuden henvises til bygningsreglementet.

 

2.7 Beplantning

Det skal i forbindelse med lokalplanl√¶gning vurderes og indg√•, om hele eller dele af den eksisterende beplantning skal bevares. Ny beplantning skal udf√łres i overensstemmelse med stedets/ egnens karakteristiske beplantning. Der skal s√• vidt muligt anvendes danske arter, n√•r der tages stilling til plantevalg.

 

2.8 Kulturmilj√łer og kirkeomgivelser

De kulturmilj√łer og kirkeomgivelser, der er udpeget i kommuneplanen, skal respekteres og sikres, jf. retningslinjerne herom i afsnit om kulturmilj√łer, dels i det √•bne land og dels i byerne.

 

2.9 Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsv√¶rdige bygninger med bevaringsv√¶rdi 1, 2, 3 og 4 i henhold til SAVE-registrering skal s√łges bevaret og m√• ikke nedrives uden en n√¶rmere vurdering og tilladelse fra byr√•det. Udvendige √¶ndringer i form af om- og tilbygninger, herunder facade√¶ndringer, udskiftning af tage, vinduer og d√łre, skal ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelige arkitektur og materialevalg. Bygninger i bevaringsv√¶rdige milj√łer skal ombygges og istands√¶ttes under hensyntagen til bygningernes oprindelige udseende og omr√•dets s√¶rlige karakter. Ved lokalplanl√¶gning skal der fasts√¶ttes bevaringsbestemmelser, som sikrer v√¶rdifulde kulturmilj√łer og bygninger. Det kan ogs√• omfatte bygninger, som ikke i sig selv er bevaringsv√¶rdige.

Bygninger med bevaringsv√¶rdi 1-4 m√• ikke nedrives, f√łr nedrivningsanmeldelsen har v√¶ret offentligt bekendtgjort i 4-6 uger, og byr√•det har meddelt ejeren, om det vil nedl√¶gge forbud mod nedrivningen efter Planlovens ¬ß 14,¬†¬†jf. retningslinjerne herom i tema for kulturmilj√łer dels i det √•bne land og dels i byerne.

 

2.10 Facader og skilte i byzone

Nedenst√•ende generelle rammer g√¶lder, hvor der ikke i medf√łr af lokalplanl√¶gning er fastsat andre bestemmelser om skiltning.

Facadeskilte og facadeudstyr
Skiltning, udh√¶ngsskabe, belysning, markiser og ops√¶tning af andet facadeudstyr skal tilpasses bygningens arkitektur og omgivelserne i√łvrigt, og skal respektere facadens opdeling med d√łre, vinduer materialer og farves√¶tning. S√•ledes m√• skiltning ikke gennemf√łres sammenh√¶ngende i hele facadel√¶ngder¬†uden hensyntagen til d√łre, vinduer og facaderytme.¬†Facadeskiltning kan ske ved bemaling direkte p√• facaden, i felter, mindre skilteb√•nd eller med enkeltbogstaver / reliefbogstaver. Bogstavh√łjden m√• generelt ikke overstige 50 cm. I centeromr√•der skal facadeskiltning¬†udf√łres¬†med skiltebogstaver/ reliefbogstaver¬†fremfor pladeskilte.
Sokler, gesimser og andre karakteristiske facadeelementer skal holdes fri for skiltning.
Facadeskilte skal begr√¶nses til stueetagen, og skal¬†samordnes med den √łvrige skiltning inden for samme facade.

Skiltning på vinduer
Udstillingsvinduer m√• ikke bl√¶ndes af eller ved skiltning/ opkl√¶bning d√¶kkes mere end maksimalt 25%.¬†Skiltning m√• ske ved¬†opkl√¶bning af l√łse bogstaver og logo p√• udstillingsvinduer.

Lysskilte

Lysskilte eller belyste skilte skal være afdæmpede og må ikke blænde, pulsere eller blinke.

Fritstående skilte
Som hovedregel m√• kun ops√¶ttes √©t st√łrre fritst√•ende skilt eller¬†pylon pr. ejendom/ forretning/ virksomhed, som alene reklamerer for den p√•g√¶ldende virksomhed og √łvrig skiltning m√• kun omfatte facadeskilte og mindre henvisningsskilte. Skiltet/ pylonen m√• max. v√¶re 3 m h√łj og bredden m√• ikke overstige 1,25 m. (¬†Andre st√łrrelser, begr√¶nsninger kan v√¶re¬†fastsat ved lokalplanl√¶gning).¬†Hvor ejendommen har mere end √©n indk√łrsel, og hvor disse er placeret visuelt uafh√¶ngigt eller med stor afstand, kan tillades √©n pylon ved ved hver indk√łrsel. Langs veje skal fritst√•ende skilte placeres p√• egen grund og under iagttagelse af evt. tinglyste byggelinjer p√• det p√•g√¶ldende sted. Der ud over skal det placeres min. 2,5 m fra naboskel. Hvis flere virksomheder/ forretninger er placeret p√• √©n ejendom, skal skiltningen samles p√• √©n pylon eller samordnes med et f√¶lles udtryk ved maks. √©n pylon pr. virksomhed. Ved indplacering af fritst√•ende skilte¬†i handelsgader og centeromr√•de¬†i bymidten skal i s√¶rlig grad iagttages, at skiltning tilpasses omgivelserne s√•vel i skala som i udtryk.

Gavlreklamer
Gavlreklamer er ikke tilladt.

Reklameflag og bannere
Reklameflag og reklamebannere kan kun tillades i erhvervsomr√•der og kun i begr√¶nset¬†omfang; maks.¬†3 stk pr. virksomhed, √° maks.¬†8 m stangh√łjde med en maks. st√łrrelse flag p√• 150 cm x 225 cm. (¬†Andre st√łrrelser, begr√¶nsninger kan v√¶re¬†fastsat ved lokalplanl√¶gning).¬†

Midlertidig skiltning
Skiltning på byggepladser i erhvervsområder og i bymæssig bebyggelse skal placeres i forbindelse med byggepladsen på hegn eller stillads og skiltet må ikke overstige 3 m2. Stilladsreklamer må kun opsættes i kortere perioder i forbindelse med renoveringer og lignende tidsbegrænsede aktiviteter.

Skiltning ved indfaldsveje
I byzone langs indfaldsveje til kommunens byer må ikke opsættes skiltning og reklamer hverken som fritstående skilte, skilte på mur, hegn, bygningsfacader el. lign., udover egen skiltning for den pågældende ejendom, i overensstemmelse med ovennævnte retningslinjer. Bestemmelsen har til hensigt at medvirke til at forbedre den æstetiske helhed set i sammenhæng med retningslinje om smukkere indfaldsveje.

 

 

2.11 Grundvand

Emnet indeholder b√•de retningslinjer for vandindvinding, beskyttelse af grundvandet og grundvandsdannelsen. Hovedm√•let er at sikre rigeligt og godt drikkevand. Vandindvinding er beskrevet i Holb√¶k Kommunes Vandindvindingsplan. Beskyttelse af grundvandet er medtaget som et¬†tema og nyformuleret p√• baggrund af den statslige vandplan og teknisk rapport om omr√•der med s√¶rlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande for almene vandv√¶rker, indsatsomr√•der for nitratf√łlsomme omr√•der (NFI) og planlagt byudvikling.

 

2.12 Milj√łforhold

Lokalplaner skal sikre, at b√•de st√łjende anl√¶g og st√łjf√łlsom bebyggelse og prim√¶re opholdsarealer placeres, udf√łres, indrettes og om n√łdvendigt afsk√¶rmes, s√•¬†Milj√łstyrelsens vejledende gr√¶nsev√¶rdier for st√łj kan overholdes. Ved kommuneplanens vedtagelse er de nogle af de vejledende gr√¶nsev√¶rdier f√łlgende:

  • Erhvervs- og industriomr√•der: 70/70/70 dB(A)
  • Erhvervsomr√•der (industri) med forbud mod generende virksomheder: 60/60/60 dB(A)
  • Lettere erhvervs- og centeromr√•der: 55/55/55 dB(A)
  • Centeromr√•der og blandede bolig- og erhvervsomr√•der: 55/45/40 dB(A)
  • Boligomr√•der med √•ben-lav bebyggelse: 45/40/35 dB(A)
  • Sommerhusomr√•der og offentligt tilg√¶ngelige rekreative omr√•der: 40/35/35 dB(A)

Ved kommuneplanens vedtagelse udarbejdelse fremg√•r de vejledende gr√¶nsev√¶rdier for erhverv og industri af Milj√łstyrelsens vejledning nr. 5/1984.

  • Rekreative omr√•der i det √•bne land (sommerhusomr√•der, gr√łnne omr√•der, campingpladser): 53 dB
  • Rekreative omr√•der i eller n√¶r byomr√•der (parker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser): 58 dB
  • Boligomr√•der (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udend√łrs opholdsarealer): 58 dB
  • Offentlige form√•l (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler): 58 dB
  • Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.): 63 dB.

Ved kommuneplanens vedtagelse udarbejdelse fremg√•r de vejledende gr√¶nsev√¶rdier for vejtrafikst√łj af Milj√łstyrelsens vejledning nr. 4/2007.

  • Rekreative omr√•der i det √•bne land (sommerhusomr√•der, campingpladser): 59 dB
  • Rekreative omr√•der i eller n√¶r byomr√•der (bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser): 64 dB
  • Boligomr√•der (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udend√łrs opholdsarealer): 64 dB
  • Offentlige form√•l (hospitaler, skoler o.l.): 64 dB
  • Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer): 69 dB.

Ved kommuneplanens vedtagelse udarbejdelse fremg√•r de vejledende gr√¶nsev√¶rdier for st√łj fra jernbaner af till√¶g fra juni 2007 til Milj√łstyrelsens vejledning nr. 1/1997.¬†

2.13 Tekniske anlæg

¬†Uanset rammebestemmelserne i √łvrigt kan der i en lokalplan gives mulighed for anl√¶g, som er n√łdvendige til omr√•dets forsyning. Det er en foruds√¶tning, at anl√¶ggene placeres, udf√łres og anvendes under st√łrst mulig hensyntagen til det omr√•de, hvor de placeres. Bassiner til opsamling af regnvand indrettes, s√• de kan indg√• som et rekreativt element i bebyggelser eller¬† erhvervsomr√•der.

2.14 Smukkere indfaldsveje

Indfaldsvejene til Holbæk by og de 17 lokalområdebyer skal forbedres, så de hver for sig fremstår som en æstetisk helhed. Helheden skal skabes gennem en regulering af bygningsfacaderne, ved at undgå dominerende reklamer, skiltning, oplag og hegning samt ved en samlet planlægning for beplantning mv. langs vejene. Se endvidere retningslinje 2.11 for skiltning i byzone.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: plan@holb.dk