Til forsiden
| Læs siden op | Kontakt | Sitemap | Print side | PDF-udgave
 
Lokalområdets kvaliteter
Fremtidig udvikling Lokalområdets kvaliteter Orø lokalområde Generelle rammer Rammer for lokalplanlægning
Du er her: Home Kommuneplan 2013 Lokalområder Orø Lokalområdets kvaliteter

Lokalområdets kvaliteter og muligheder

Orøs kvaliteter udgøres bl.a. af naturen, fjorden, landsbymiljøerne samt øens offentlige og private servicefunktioner, herunder færgeforbindelserne til Holbæk og Hornsherred.

  • Orøs kvaliteter udgøres bl.a. af naturen og nærheden til vandet.

  • Der er flere fine landsbymiljøer med bevaringsværdige bygninger og gadeforløb.

  • Øen har offentlige og private servicefunktioner såsom skole, dagpasning, læge, plejecenter, idrætshal, bibliotek, dagligvarebutikken, havn, kro, ø-kontor, campingplads og foreningslivet.

  • Det er væsentligt for øens fortsatte attraktivitet som bolig- og ferie-fritidsområde, at der kan leves et fuldt liv, det vil sige at servicefunktionerne i størst muligt omfang opretholdes og udvikles samt at der støttes op omkring nye tiltag i privat regí, såsom gårdbutikker, caféer, gallerier m.v., der kan understøtte livet på øen.

  • Det er væsentligt, at de bærende elementer i øens kulturmiljøer respekteres. Det er også væsentligt at øens bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i videst muligt omfang bevares.

 

Det lokale guld

Orøs kvaliteter udgøres bl.a. af naturen og nærheden til vandet. Her ses landbrugsarealerne nord for Bybjerg fra Stensbjerg Banke, Isefjorden anes i baggrunden.

Billedet er taget den 17. maj 2013.

 

Hestebedgård på Kattekærstrædet fungerer i dag som kulturhus og er en del af Bybjergs fine landsbymiljø.

Billedet er taget den 17. maj 2013.

 

Campingpladsen på øens nordkyst med adgang til Isefjorden.

Billedet er taget den 17. maj 2013.

 

Campingpladsen er med til at understøtte øens attraktivitet som ferie- og fritidsområde.

Billedet er taget den 17. maj 2013.

 

Dagligvarebutikken på Brøndevej er en væsentlig servicefunktion, som er med til at opretholde øen som et attraktivt sted at bo. Ældreboligerne i baggrunden af billedet er opført i slutningen af 1980'erne.

Billedet er taget den 17. maj 2013.

 

Det bevaringsværdige bymiljø ved kirken og skolen på Bygaden udgør en væsentlig del af Bybjergs identitet.

Billedet er taget den 17. maj 2013.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: plan@holb.dk