Til forsiden
| Læs siden op | Kontakt | Sitemap | Print side | PDF-udgave
 
Ugerløse lokalområde
Fremtidig udvikling Lokalområdets kvaliteter Ugerløse lokalområde Generelle rammer Rammer for lokalplanlægning
Du er her: Home Kommuneplan 2013 Lokalområder Ugerløse Ugerløse lokalområde

Beskrivelse af lokalområdet

Lokalområde Ugerløse omfatter Ugerløse by og bebyggelserne Jonstrup, Nyrup og Brændsholt. Hovedbyen Ugerløse ligger ca. 12 km syd for Holbæk.

Landskabet 

Landskabet omkring Ugerløse er svagt bølget og ensartet med forholdsvis mange elementer som småbrug, småskove, bevoksede diger og varierede dyrkningsarealer. Området er åbent uden markante grænser. Især mod syd fortsætter landskabet ind i Sorø Kommune. Naboområdet mod vest består af større markenheder og mere spredt bebyggelse. Naboområdet mod nord hæver sig i et markant bakkelandskab og mod øst bliver landskabet i dette naboområde endnu mere sammensat. Størstedelen af lokalområdet er typisk bondelandskab med mellemstore gårde. Der er få skove i området omkring Ugerløse, men nord og vest for lokalområdet findes flere større skove.

Det åbne land i en radius af ca. 1,5 km omkring Ugerløse er udpeget som kirkeomgivelser for at sikre kirken som et element i landskabsoplevelsen.

Bysamfund 

Lokalområde Ugerløse omfatter Ugerløse by og bebyggelserne Jonstrup, Nyrup og Brændstrup.

Hovedbyen Ugerløse ligger mellem Holbæk, Tølløse, Ringsted og Sorø. Statsvejen Sorøvej løber igennem byen fra nord til syd, og en række overordnede kommuneveje mod øst og vest kobler sig på Sorøvej i Ugerløse. Ugerløse er derfor præget af megen gennemkørende trafik. Kirken er byens dominerende bygning og markerer byens midte, hvor byens dagligvarebutik også findes. Hovedgaden er præget af bebyggelse i gadelinjen, rundkørsler og gentagne rækker af træer. Spredt langs hovedgaden findes fritidscentret, forsamlingshuset og enkelte butikker. Byens skole, øvrige institutioner og idrætsanlæg findes sydvest for hovedgaden. I byen findes også mindre og mellemstore industri- og håndværksvirksomheder. Den vestlige del af byen er præget af parcelhusbebyggelser og offentlige institutioner. Mod nord-øst og syd-øst afgrænses byen af erhvervsområder. I byens vestlige del er etableret et velfungerende stisystem.

Service og butikker

Hovedbyen Ugerløse rummer offentlig og privat serviceforsyning, såsom dagligvarebutik, enkelte butikker, skole, daginstitutioner, forsamlingshus, friluftsbad og idrætsanlæg.

Kort over lokalområdet


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: plan@holb.dk