Til forsiden
| Læs siden op | Kontakt | Sitemap | Print side | PDF-udgave
 
Boligområder i byområder
Indledning By- og sommerhusområder Boligområder i byområder Offentlig service Kulturmiljøer Fredede og bevaringsværdige bygninger Støjbelastede arealer byområder
Du er her: Home Kommuneplan 2013 Temaer Bymønster & Byudvikling Boligområder i byområder

Retningslinjer

1.2.1 Boligområder skal placeres inden for byområde i det angivne bymønster så byspredning undgås.

1.2.2 Der skal sikres arealer til et varieret og attraktivt udbud af boliger i Holbæk, Jyderup, Tølløse og lokalbyerne i overensstemmelse med bymønsteret.

1.2.3 Det skal generelt tilstræbes at udnytte den eksisterende boligrummelighed i byområderne bedst muligt, eksempelvis ved fortætning og byomdannelse, fortrinsvis inden for de områder, hvor der er, eller kan opnås, en effektiv kollektiv trafikbetjening.

1.2.4 I områder til lav boligbebyggelse kan opføres villabebyggelse, rækkehuse, gårdhuse o.lign.

1.2.5 I alle typer af boligområder skal fælles udearealer prioriteres højt, f.eks. ved gennemførelse af trafikforanstaltninger, således at en større del af vejarealer kan udnyttes til fælles opholdsformål.

1.2.6 I områder med blandet bolig og erhverv skal det tilstræbes at give boligerne bomæssige kvaliteter med hensyn til bl.a. opholdsarealer, adgang til fælles byrum, kollektiv transport m.m.

1.2.7 I nye byområder skal boligbebyggelse opføres med udgangspunkt i de eksisterende landskabelige, og bymæssige kvaliteter.  

1.2.8 I eksisterende boligområder skal det tilstræbes, at energiforbruget nedsættes gennem renoveringer, ombygninger og tilbygninger.

I nye boligområder skal bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse eller bedre.

1.2.9 Forsøgsbyggeri, der har til formål at afprøve nye bo- eller byggeformer, skal i videst muligt omfang opføres inden for områder, der er planlagt til byudvikling. Specifikt peges på mulig indplacering af forsøgsbyggeri inden for rammeområdet 12.B01 "Nord for Økoland" i Mørkøv.

1.2.10 Hvor det er vurderet relevant, er i kommuneplanen fastsat rækkefølge for boligudbygning. Rækkefølgebestemmelser fremgår af de respektive rammer for udbygning.


Bemærkninger til retningslinjer

En attraktiv bosætningskommune

Holbæk rummer mange attraktive boligområder, med boliger der spænder vidt fra etageboliger, villaer og parcelhuskvarterer i bymæssig sammenhæng til landsbyer og fritliggende boliger i landskabelige omgivelser. Boligområderne er ofte begunstiget af nærhed til fjord og skov, nærhed til skole- / institutioner og nærhed til handels- og kulturliv i de større byer. For pendlerne er der let adgang til motorvej ind til København og tilsvarende jernbanedrift til hovedstaden.

Målsætningen er at fastholde Holbæk som et attraktivt sted at bo. Nye boligområder skal udformes med inspiration i de nære omgivelser, landskab og sammenhænge til eksisterende bebyggelse, så der opnås varierede, trygge og oplevelsesrige boligområder.

Boligområder skal anvendes til helårsboligformål med de bebyggelsesformer, der er nævnt konkret i rammerne for det enkelte boligområde. Bebyggelsesformerne kan omfatte åben/ lav boligbebyggelse (fritliggende parcelhuse), forskellige former for tæt-lav boligbebyggelse, herunder dobbelt-, række-, kæde- og klyngehuse samt etageboliger.

Det er en overordnet målsætning, at den eksisterende rummelighed i boligområderne skal udnyttes bedst muligt, blandt andet ved fortætning og byomdannelse. Særligt for de stationsnære områder gør dette forhold sig gældende.

Udover ovennævnte er det et hovedprincip, at de eksisterende boligområder skal bevare deres hidtidige karakter, d.v.s. at i områder med lav boligbebyggelse kan der opføres villabebyggelse, rækkehuse, gårdhuse o.lign., og i områder med etagehusbebyggelse kan der opføres etageboliger.

I alle typer boligområder spiller de fælles udearealer en væsentlig rolle for beboernes trivsel og for det sociale liv. Derfor skal der lægges op til, at f.eks. vejarealer i højere grad omdannes og indrettes med henblik på beboernes trivsel og trafiksikkerhed frem for hurtig afvikling af trafikken.

Boligudbygning og restrummelighed

Den faktiske boligudbygning i de foregående fire år har ikke været så stor som forventet, og der er derfor stor restrummelighed i boligudbygningsmulighederne i de eksisterende arealudlæg i Kommuneplan 2007-2018. Befolkningsprognoserne viser en tilsvarende stagnation. Finanskrisen har betydet, at vi har måttet justere vores fremtidige bud på kommunens boligudbygning. Vi forventer dog stadigvæk, at byggeriet kommer i gang igen, og at der sker en indflytning i allerede opførte boliger.

Restrummeligheden i de eksisterende arealudlæg i Kommuneplan 2007-2018 svarer nogenlunde overens med vores forventninger til boligudbygningen. Der er derfor ikke behov for – eller mulighed for, at udlægge nye arealer der medfører en væsentlig stigning i den samlede rummelighed for boligudbygningen.

I Forslag til Kommuneplan 2013-2025 er langt den overvejende del af boligudbygningsarealerne derfor en videreførelse af eksisterende arealudlæg i den foregående kommuneplan. 

Udviklingsstrategiens overordnede målsætninger giver en retningsgivende ramme for placeringen af vækst og udviklingsmuligheder, der medfører, at der sker en omfordeling af restrummeligheden på en sådan måde, at der overflyttes noget af rummeligheden fra de mindre byer til Holbæk by.

Det sikres, at der fortsat er rammer for udbygning i alle lokalområder. Derudover fastholdes alle eksisterende arealudlæg, der omfordeles, som perspektivarealer i den kommende kommuneplan.

Kun i Holbæk by udlægges nyt areal til boligformål, samt et enkelt arealudlæg i Tølløse. Ved omfordelingen sikres samtidig, at der alene omfordeles arealer, der ikke er allerede er lokalplanlagte.

Arealudlæg og restrummelighed for boligudbygning

Notat befolkningsprognose_2012

Rækkefølge for boligudbygning

Med Forslag til Kommuneplan 2013 fastsættes en rækkefølge for byudvikling af områder med et større omdannelsespotentiale. Der er ikke fastsat rækkefølge for mindre arealer, herunder også arealer i de byer, hvor der alene ligger ét uudnyttet areal til boligudbygning.

Rækkefølgen har til hensigt at fastlægge en prioritering af byudviklingen i forhold til behovet for investeringer i infrastruktur, kollektiv trafik og kommunale investeringer i offentlig service, f.eks. skoler. Derudover har rækkefølgen det formål, at sikre at udbygning sker naturligt inde fra og ud.

Rækkefølgeplanlægningen omfatter følgende områder:


Holbæk by

Areal i rammeområde 3.B15, kan først udbygges, når min. halvdelen af grundene i rammeområde 3.B14 er udbygget.

Areal i rammeområde 2.B23 skal udbygges i tre etaper, startende indefra og ud – fra øst mod vest. Først når byggeriet på min. halvdelen af grundene i etape 1 er udbygget, kan etape 2 påbegyndes, og tilsvarende kan etape 3 først udbygges når min. halvdelen af grundene i etape 2 er udbygget.

Areal i rammeområde 2.B11 skal udbygges i 2 etaper. Etape 1, længst mod vest, udgør ca. 1/2 af området. Etape 2 udgør den resterende del af området, og kan først udbygges når byggeriet er påbegyndt på min. halvdelen af grundene i etape 1.

Tølløse

Areal i rammeområde 19.B13, Lokalplanlægningen for rammeområdet kan først igangsættes, når byggeriet er påbegyndt på halvdelen af grundene i rammeområde 19.B12.

Lokalplanlægning for boliger i rammeområde 19.B14 kan først igangsættes, når byggeriet er påbegyndt på halvdelen af grundene i rammeområde 19.B13.

Udbygningsområder

I det følgende gives en kort beskrivelse af, hvor kommunens boligudbygningsmuligheder er placeret. Arealreduktioner og nye arealudlæg er nærmere beskrevet i byområdebeskrivelser og helhedsplaner i de respektive byers afsnit i kommuneplanens rammedel.


Holbæk by

I Holbæk er i perioden 2007-2011 sket en udbygning med 408 boliger, og der ligger en fortsat restrummelighed på 2.093 boliger. Indbyggertallet steg i perioden fra 25.987 til 27.195 personer.

Der ligger fortsat udviklingsmuligheder for åben/lav og tæt/lav boligbyggeri i to ubebyggede rammeområder i Holbæk øst, hvoraf det ene er under lokalplanlægning. I havneområdet ligger udbygningsmuligheder for etagehusbyggeri inden for allerede lokalplanlagte områder. Endvidere ligger der udbygningsmuligheder inden for kommuneplanrammeområder i Holbæk vest til boligbyggeri på arealerne ved Jernstøberigrunden og ved Vølundsvej, mens arealerne til udbygning med tæt/lav og åben/lav bebyggelse ved Stenhusvej er ved at være udtømte.

Med udviklingsstrategien har byrådet prioriteret vækst i Holbæk by og i de to næststørste byer. Denne prioritering udmøntes ved, at der i Holbæk by udlægges nyt byudviklingsareal til boligbyggeri. Det nye arealudlæg placeres i Holbæk vest, ved Rishøjgård, og forventes at ville rumme ca. 300 boliger i den første etape, som er indeholdt i rammeområdet. Derudover fastholdes mulighed for nyt boligbyggeri ved Holbæk Have, svarende til ca. 130 nye boliger. Endelig muliggøres en fortætning af arealet ved Jernstøberiet.

I Holbæk forventes indbyggertallet i planperioden (2013-2025) at stige med ca. 1600 personer.

Se rammer og bybeskrivelse for Holbæk by


Jyderup

Jyderup er kommunens næststørste by og beliggende i kommunens vestligste del. Med udviklingsstrategien har byrådet prioriteret vækst i Holbæk by og i de to næststørste byer, herunder Jyderup. Denne prioritering udmøntes i en fastholdelse af restrummeligheden for boligudbygning.

I Jyderup er i perioden 2007-2011 sket en udbygning med 79 boliger, og der ligger en fortsat restrummelighed på 492 boliger. Indbyggertallet steg fra 4.854 til 4.924 personer, hvor tilvæksten primært lå fra 2007-09, og stagnerede fra 2010-11. 

Jyderups muligheder for udbygning er begrænsede på grund af byens beliggenhed ved Skarresø og de store skovområder nord og syd for byen. Mod sydøst ligger byens største erhvervsområde, der gør boligudbygning i området mindre attraktivt. Udbygningsmuligheden for Jyderup ligger således mod nordøst ved Jyderup kirkeby. Det ca. 10 ha store areal til boligbebyggelse mellem Aggersvoldvej og Høedvej udtages, som kompensation for gennemført planlægning for boliger ved Lerchehuset og arealomfordeling til 11.B15 fra eksisterende delareal til fængselsformål.

Der udlægges ikke med kommuneplanen arealer til nyt boligområde i Jyderup, med undtagelse af muliggørelse af 25 boliger i forbindelse med allerede igangsat planlægning for Lerchehuset. De 25 boliger her er indarbejdet i den samlede opgørelse af restrummelighed og dermed i den samlede opgørelse for boligudbygningen i hele kommunen. Omfordeling af areal til 11.B15 fra del af eksisterende rammeområde til fængselsformål mulliggør yderligere boligbebyggelse. Eksisterende areal ved Aggersvoldvej udtages.

> Se rammer og bybeskrivelse for Jyderup


Tølløse

Med udviklingsstrategien har Byrådet prioriteret vækst i Holbæk by og i de to næststørste byer, herunder Tølløse. Denne prioritering udmøntes i en fastholdelse af restrummeligheden for boligudbygning.

I Tølløse er der i perioden 2007-2011 sket en udbygning med 45 boliger, og der ligger en fortsat restrummelighed på 300 boliger. Indbyggertallet steg fra 4.594 til 4.694 personer, hvor tilvæksten primært lå fra 2007-09, og stagnerede fra 2009-11

Igangsat planlægning for et boligområde ved Høbjærggård syd for Tølløse udmøntes i udlæg af et nyt rammeområde, indeholdende ca. 120 boliger. Dette nye arealudlæg kompenseres ved tilsvarende arealreduktion af rammeområde 19.B02, ved Skovbakkegård. I den vestlige del af Tølløse, vest for Sønderstrupvej, ligger der et ældre erhvervsområde. Omkring erhvervsområdet er der etableret boliger og centerformål, og Byrådet ønsker, at området på skal omdannes til boligområde. Boligområdet for erhvervsområdet er medregnet i restrummeligheden på 300 boliger. 
Kommuneplan 2013 fastlægger rækkebestemmelser for den fremtidige planlægning for boligformål i Tølløse. På den måde sikres det, at der først vedtages en ny lokalplanplan for boligformål i Tølløse, når byens allerede lokalplanlagte boligområder er ved at være udbygget.

Se rammer og bybeskrivelse for Tølløse


Svinninge

Det er byrådets mål at Svinninge fortsat er attraktiv som bolig-, stations- og erhvervsby. Byen byder på ledige arealer til byudvikling af boliger og områder til blandet bolig og erhverv, selv om der er foretaget en arealnedjustering i forhold til udlæg i tidligere kommuneplan.

Restrummeligheden i Svinninge på de 229 boliger er dog større end det antal boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode. Da det er et statsligt krav, at der skal være overensstemmelse mellem arealudlæg og forventninger til boligudbygningen, er rammeområde 10.B01 derfor nedjusteret til ca. 4,4 ha, svarende til ca. 40 boliger. Restrummeligheden i Svinninge er således reduceret til 149 boliger. Det arealudlæg, som er omfordelt, overgår til perspektivareal. Herudover er et tidligere udlagt perspektivareal mod øst udtaget.

Se rammer og bybeskrivelse for Svinninge


Regstrup

Det er byrådets mål, at Regstrup fortsat er en attraktiv bolig- og stationsby. Byen byder på ledige arealer til byudvikling af boliger og erhverv.

I perioden 2007-2011 steg indbyggertallet fra 4.090 til 4.236 personer, hvor tilvæksten primært lå fra 2007-10, og stagnerede fra 2010-11. Der er dermed sket en bolig udbygning med 18 boliger. Der er en restrummelighed på ca. 289 boliger.  

Regstrup har 2 centerområder rammeområde 14.C01 og 14.C02. Afgrænsningen af de 2 områder fastholdes selvom udviklingen i detailhandlen de senere år har resulteret i at en del butikker langs Hovedgaden er lukket og har ændret status til boligformål. Hvis der tilføres nye butikker til området, bør de samles omkring Brugsen, hvor der kan skabes de bedste parkeringsforhold.

Rammerne for Sdr. Jernløse, Kvanløse, Søstrup samt for de mindre landsbyer som Dramstrup, Hanerup, Igelsø, Tingtved og Borup fastholdes.

Restrummeligheden i Regstrup på de 303 boliger er større end det antal boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode. Den østlige del af rammeområde 14.B02 overgår derfor til et perspektivareal svarende til en reduktion på 47 boliger.

Se rammer og bybeskrivelse for Regstrup


Vipperød

Det er byrådets mål, at Vipperød forsat er attraktiv bolig-, erhvervs- og stationsby. Byen byder på ledige arealer til byudvikling af boliger og erhverv.

Pr. 1.10 2012 var restrummeligheden på 358 boliger. Restrummeligheden i Vipperød på de 358 boliger er større end det antal boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode. Da det er et statsligt krav, at der skal være overensstemmelse mellem arealudlæg og forventninger til boligudbygningen er rammeområde 20.B09 derfor overgået til et perspektiv areal svarende til en reduktion på 22 boliger.

De resterende udlagte boligområder er allerede lokalplanlagte, til tæt / lav boligbebyggelse. Ved at ændre plangrundlaget for en del af disse boliger fra tæt/ lav bebyggelse til åben lav bebyggelse, kan boligrestrummeligheden nedbringes med anslået 98 boliger, samtidig med, at der tilvejebringes mulighed for opførelse af en boligtype, der måske er større efterspørgsel efter i lokalområdet. Dette er drøftet med grundejere og et nyt plangrundlag afventes. Rammeområde 2.B11 overgår således til åben/lav boligbebyggelse.  Det arealudlæg som er omfordelt overgår til perspektiv areal, mens de arealer som i den tidligere planperiode var udlagt til perspektivarealer ikke er indtegnet på udviklingsskitsen. 

Rammerne for Bredetved, Li.Grandløse og Arnakke fastholdes. 

Der udlægges ikke nyt areal til byformål.

Se rammer og bybeskrivelse for Vipperød


Mørkøv

I Mørkøv er i perioden 2007-2011 sket en udbygning med 16 boliger, og der ligger en fortsat restrummelighed på 243 boliger.

Restrummeligheden i Mørkøv på de 243 boliger er større end det antal boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode. Det er et statsligt krav, at der skal være overensstemmelse mellem arealudlæg og forventninger til boligudbygningen. Restrummeligheden i Mørkøv er således reduceret til 140 boliger. Det arealudlæg som er omfordelt overgår til perspektivareal. 

De fastholdte boligudbygningsmuligheder ligger dels i byens vestlige del, syd for banen, samt øst for byen, nord for Holbækvej. Centralt i byen har byens savværk ligget. Området bruges i dag til forskellig oplagsvirksomhed, men i kommuneplanen er området udlagt til boligområde. Området kan rumme 75 tæt-lave boliger, og flere, hvis det besluttes at bygge etageboliger. Endvidere ligger i byens sydvestlige del et lokalplanlagt boligområde, der endnu ikke er fuldt udbygget.

I Mørkøv udlægges ikke nye arealer til byformål.

Se rammer og bybeskrivelse for Mørkøv


St. Merløse

Det er byrådets mål, at St. Merløse forsat er en attraktiv bolig-, erhverv- og stationsby. Byen byder på ledige arealer til byudvikling af boliger og erhverv. 

Restrummeligheden i boligudbygningsmulighederne i St. Merløse er på 98 boliger. Rummeligheden er større end det antal boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode, og der skal derfor ske en reduktion.  En del af rammeområde 17.B04 er omfattet af lokalplan 17.01. Den del af rammeområdet som ikke er lokalplanlagt overgår til perspektivareal. Restrummeligheden i St. Merløse er således reduceret til 71 boliger.  

Kommuneplanens rammer for landsbyerne Kyringe, Ordrup og Udstrup fastholdes.

Der udlægges ikke nye arealer til boligformål.

Se rammer og bybeskrivelse for St. Merløse


Tuse

I Tuse er der i perioden 2007-2011 ikke sket nogen boligudbygning. Der ligger en fortsat restrummelighed på 133 boliger. Indbyggertallet steg fra 3.001 til 3.047 personer, hvor tilvæksten primært lå fra 2007-08, og faldt fra 2010-11. Restrummeligheden i Tuse på de 133 boliger er større end det antal boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode, og der skal derfor ske en reduktion. Det er et statsligt krav, at der skal være overensstemmelse mellem arealudlæg og forventninger til boligudbygningen.

Et arealudlæg på knap 2 ha. (udlagt til tæt-lav, svarer til 20 boliger) i den vestligste del af Tuse, nord for Tuse Byvej omfordeles og overgår til perspektivareal. 

Restrummeligheden i Tuse er dermed reduceret til 114 boliger. Når der ikke sker en endnu større reduktion i restrummeligheden, set i forhold til den foregående periode, hænger det bl.a. sammen med, at en del af den resterende restrummelighed på 110 boliger ligger inden for et allerede lokalplanlagt område. 

Der er således planlagt for et nyt boligområde, Hyldagergård, beliggende syd for Tuse Byvej og øst for Birkevej/Butterupvej. Det er et område på ca. 16 ha. og her findes, som nævnt, en rummelighed på 110 boliger fordelt på 2/3 parcelhuse og 1/3 rækkehuse.

Der udlægges ikke areal til nyt byområde i Tuse.

Se rammer og bybeskrivelse for Tuse


Ugerløse 

Det er byrådets mål, at Ugerløse fortsat er attraktiv som bolig- og erhvervsby. Byen byder på ledige arealer til byudvikling af boliger og erhverv. Samtlige rammeområder fastholdes.

I Ugerløse er i perioden 2007-2011 sket en udbygning med 20 boliger, og der ligger en fortsat restrummelighed på 91 boliger. Indbyggertallet steg fra 1.441 til 1.453 personer. 
Restrummeligheden i Ugerløse på de 91 boliger er lidt større end det antal boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode, men da de alle ligger inden for lokalplanlagte områder, sker der ikke en omfordeling heraf.  Der udlægges ikke nye arealer til boligformål.

Det er væsentligt for byens samlede attraktionsværdi, at bymidten fremstår indbydende. En renovering / forskønnelse af en del bebyggelse lang hovedgaden er derfor ønskelig. Det vurderes at etablering af en omfartsvej, der leder den tunge trafik uden om byen, vil give bedre vilkår for omdannelse af saneringsmoden bebyggelse langs hovedgaden.   

Der udlægges ikke nye arealudlæg til boligformål, men de eksisterende arealudlæg fastholdes.

Se rammer og bybeskrivelse For Ugerløse


Undløse

Det er byrådets mål, at Undløse fortsat er attraktiv som boligby. Byen byder på ledige arealer til byudvikling af boliger, selv om der er foretaget en arealnedjustering i forhold til udlæg i tidligere kommuneplan.

I perioden 2007-2011 steg indbyggertallet fra 1.950 til 1.987 personer, hvor tilvæksten primært lå fra 2007-09, og stagnerede fra 2010-11. Pr. 1.1. 2012 var der en restrummelighed på 115 boliger. Restrummeligheden i Undløse på de 115 boliger er større end det antal boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode. Da det er et statsligt krav, at der skal være overensstemmelse mellem arealudlæg og forventninger til boligudbygningen, er rammeområde 15.B07 derfor nedjusteret mod øst med ca. 3,9 ha, svarende til 35 boliger. Den tilbageblevne del af rammeområdet forudsættes lokalplanlagt til boligformål i stedet for til erhvervsformål, som gældende lokalplan anviser. I området (for enden af Søgårdsvej) kan der være 30 å/l-boliger. Området er dog omfattet af afløbsløse lavninger, hvorfor den endelige rummelighed kan være lavere, afhængig af valgt metode til håndtering af overfladevand i området.

Restrummeligheden i Undløse er således reduceret til ca. 90 boliger. De arealudlæg som er omfordelt overgår til perspektivareal. Et tidligere udlagt perspektivareal mod øst er fastholdt. Det forventes at byen ikke skal vokse længere mod øst end dette område.

Der udlægges ikke nye arealudlæg til boligformål.

Se rammer og bybeskrivelse for Undløse


Gislinge

I Gislinge er der i perioden 2007-2011 sket en udbygning med 59 boliger, og der ligger en fortsat restrummelighed på 137 boliger. Indbyggertallet steg fra 1.652 til 1.914 personer, hvor tilvæksten primært lå fra 2007-09. Restrummeligheden i Gislinge på de 137 boliger er større end det antal boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode, og der skal derfor ske en reduktion. Restrummeligheden i Gislinge er således reduceret til 93 boliger. De arealudlæg som er omfordelt overgår til perspektivareal. 

I Gislinge forventes indbyggertallet i planperioden (2013-2025) at stige med ca. 65 personer.

Kommuneplanen giver mulighed for huludfyldning samt lokalplanlægning for enkelte jordbrugsparceller som styrkelse af landsbyens nordlige afgrænsning.

Der udlægges ikke nye arealudlæg til byformål i Gislinge. En del af det eksisterende rammeområde 8.B11 overgår til perspektivareal.

Endvidere overgår en del af rammeområde 8.BE01 til perspektivareal.

Se rammer og bybeskrivelse for Gislinge


Knabstrup

I Knabstrup er i perioden 2007-2011 sket en udbygning med 49 boliger, og der ligger en fortsat restrummelighed på 74 boliger. Indbyggertallet steg fra 1.193 til 1.276 personer. Restrummeligheden i Knabstrup på de 74 boliger ligger alene inden for eksisterende lokalplanlagte områder, og der foretages derfor ikke nogen omfordeling heraf. 

Der udlægges ikke nye arealudlæg til boligformål. Eksisterende rammeområde 13.B01 overgår til perspektivareal.

Se rammer og bybeskrivelse for Knabstrup


Kr. Eskilstrup

I Kr. Eskilstrup er der i perioden 2007-2011 ikke sket nogen boligudbygning. Der ligger en fortsat restrummelighed på 107 boliger. Indbyggertallet steg fra 2.082 til 2.102 personer.

Restrummeligheden i Kr. Eskilstrup er pr. 01.10.2012 på 107 boliger, hvilket er større end det antal boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode, og der skal derfor ske en reduktion. Det er et statsligt krav, at der skal være overensstemmelse mellem arealudlæg og forventninger til boligudbygningen. Restrummeligheden i Kr. Eskilstrup reduceres således til 81 boliger.

Et arealudlæg på 3,5 ha (udlagt til åben-lav, svarer til 32 boliger) i den østligste del af Kr. Eskilstrup omfordeles og overgår til perspektivareal, hvilket betyder at det forventes inddraget til byudvikling efter 2025. Perspektivarealet vil på sigt forbinde byen med skoleområdet.

Der findes i det eksisterende boligområde ved Eliasminde en rummelighed på 20 boliger af typen rækkehuse. Derudover er der planlagt for et nyt boligområde, Mariasminde, øst for Eliasminde, som giver en rummelighed på 53 parcelhuse.

Rammerne for landsbyerne Stestrup, Tingerup, Smidstrup, Bukkerup og Soderup fastholdes i kommuneplanen.

Der udlægges ikke nyt areal til boligformål.

Se rammer og bybeskrivelse for Kr. Eskilstrup


Tuse Næs (Udby)

I perioden 2007-2011 sted indbyggertallet fra 2.246 til 2.321 personer og der er dermed sket en bolig udbygning med 24 boliger. Pr. 1.10. 2012 var restrummeligheden på 117 boliger. Restrummeligheden i Udby på de 117 boliger er for stor i forhold til hvor mange boliger der reelt forventes bygget i den kommende planperiode. Da det er et statsligt krav, at der skal være overensstemmelse mellem arealudlæg og forventninger til boligudbygningen er rammeområde 5.B06 derfor overgået til et perspektiv areal svarende til en reduktion på 48 boliger. Restrummeligheden i Udby er således på 69 boliger. Det arealudlæg som er omfordelt overgår til perspektivareal.  

Der udlægges ikke areal til nyt byområde på Tuse Næs.

Se rammer og bybeskrivelse for Tuse Næs


Kundby

Det er byrådets mål, at Kundby fortsat er attraktiv som boligby. Byen byder på ledige arealer til byudvikling af boliger, selv om der er foretaget en arealnedjustering i forhold til udlæg i tidligere kommuneplan.

I perioden 2007-2011 faldt indbyggertallet fra 1.460 til 1.453 personer, og der er sket en udbygning med 29 boliger. Pr. 1.10. 2012 var restrummelighed på 126 boliger. Restrummeligheden i Kundby på 126 boliger er større end det antal boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode. Da det er et statsligt krav, at der skal være overensstemmelse mellem arealudlæg og forventninger til boligudbygningen, er rammeområde 9.B02 derfor nedjusteret med ca. 6,6 ha, svarende til 60 boliger. Restrummeligheden i Kundby er således reduceret til 68 boliger. Det arealudlæg, som er omfordelt, overgår til perspektivareal.  

Centerområde 9.C01 har fået en ny afgrænsning mod vest, da en del af arealet er overgået til boligformål (savværket). Centerområdet omfatter således den vestlige del af Bygaden til og med arealet med dagligvarebutik for foden af Kirkebakken. 

Der udlægges ikke areal til nyt byområde i Kundby.

Se rammer og bybeskrivelse for Kundby


Hagested

Hagested er der i perioden 2007-2011 sket en udbygning med 54 boliger, og der ligger en fortsat restrummelighed på 43 boliger. Indbyggertallet steg fra 1.145 til 1.250 personer, hvor tilvæksten primært lå fra 2007-09, og stagnerede fra 2010-11. 

Restrummeligheden i Hagested på de 43 boliger svarer til det antal boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode.

Med udviklingsstrategien har byrådet truffet beslutning om, primært at placere vækst i Holbæk by og de to næststørste byer. Der indplaceres derfor ikke nye arealudlæg i Hagested.   

Et arealudlæg på 1,5 ha til større parcelhusgrunde på 1.500 - 2.000 mved Præstengen Syd fastholdes som nyt boligområde.

Der findes i det eksisterende boligområde ved Præsteengen en rummelighed på 13 boliger af typen parcelhuse.

I Ny Hagested findes desuden en rummelighed på 25 boliger af typen parcelhuse og dobbelthuse ved boligområdet omkring Th. Bartholins Have.

Det i Kommuneplan 2007 udlagte perspektivareal til fremtidig boligbebyggelse syd for Gl. Hagested vil ikke blive fastholdt, da der findes tilstrækkelig restrummelighed for ny boligbebyggelse indenfor de eksisterende rammer. Den kvalitet, der findes i jordbrugsparcellernes slutning af byen mod landskabet ønskes i stedet fastholdt.

Kommuneplanen fastholder den eksisterende ramme til blandet bolig og erhverv syd for Præstebovej.

Rammerne for Audebo og Mårsø fastholdes med mindre ændringer. 

Der udlægges ikke areal til nyt byområde i Hagested.

Se rammer og bybeskrivelse for Hagested


Orø (Bybjerg)

Det er byrådets mål, at Orø fortsat er attraktiv som bolig-, og ferie-fritidsområde. Øen byder på ledige arealer til byudvikling af boliger og samtlige rammeområder fastholdes. I perioden 2007-2011 faldt indbyggertallet fra 894 til 867 personer, og der er sket en udbygning med 1 bolig. Pr. 1.10. 2012 var restrummelighed på 42 boliger. 

Alle de 42 boliger, der udgør restrummeligheden på Orø, ligger inden for lokalplanlagte områder, og der sker derfor ikke en omfordeling heraf. Der udlægges derfor ikke nye arealer til boligformål, men det i den tidligere kommuneplan udlagte perspektivareal fastholdes.

Der udlægges ikke areal til nyt byområde på Orø.

Se rammer og bybeskrivelse for Orø


Baggrund for retningslinjer

Lovgrundlag

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., jf. planlovens § 11a.

Statslige interesser

Af "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013", kapitel 3, fremgår kravene til kommuneplanlægningen inden for nærværende tema. Det fremgår bl.a., at kommuneplanen skal afgrænse nye arealer til byzone, og denne afgrænsning skal ske ud fra en helhedsvurdering. Der skal være klare grænser mellem by og land, så spredt bebyggelse i det åbne land undgås. Byvækst skal ske indefra og udad.

Arealudlæg til byvækst skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling i kommunen i den kommende planperiode på 12 år.

Mulighederne for inddragelse af tidligere erhvervs- og havnearealer til andre byformål skal vurderes.

Nye byudlæg skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til investeringer i trafik- og serviceforsyning.

Ved udlæg af areal til ny byudvikling skal fastlægges retningslinjer for beliggenheden af trafikanlæg.

Udlæg af arealer til byudvikling skal tage hensyn til de arealer, der er udlagt til støjende aktiviteter.

I kystnærhedszonen kan der udlægges nødvendige nye byudviklingsarealer på baggrund af en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse og lokalisres efter hovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen.

I kystnærhedszonen kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet.

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.

Hvor støjbelastede arealer udlægges til støjfølsom anvendelse efter reglerne om byomdannelse, skal der foreligge sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør inden for en periode på 8 år.

Udviklingsstrategi 2012

Med vedtagelsen af udviklingsstrategi 2012 for Holbæk Kommune har byrådet udstukket de overordnede målsætninger for den fremadrettede udvikling i kommunen.

Udviklingsstrategien tager afsæt i det eksisterende beskrevne bymønster, med en grundlæggende struktur, med 17 lokalområder og Holbæk by - som hele kommunens hovedby. Strategien lægger imidlertid op til, at der ændres ved opfattelsen af de 17 lokalområder som selvstændigt bæredygtige enheder, der hver især skal rumme alle servicetilbud. I stedet skal lokalområderne, og de enkelte delområdebyer ses som dele af en samlet bæredygtig kommune med by og land, hvor områdebyerne hver især har deres særlige kvaliteter og tilbud, som supplerer hinanden, men ikke alle tilbyder alt.

Der peges samtidig på, at indsatsen fokuseres på Holbæk som hovedby og på de næststørste byer, frem for at fordele indsatser og vækst ud over hele kommunen geografisk.  Det betyder ikke, at der ikke fortsat vil være udviklingsmuligheder i de mindre byer. De mindre byer har hver i sær kvaliteter at byde på, som skal identificeres og understøttes af planlægningen.

Følgende målsætninger fra udviklingsstrategien har direkte relation til nærværende tema om bymønster og byudvikling:

  • Planlægningen skal fremme udviklingen af Holbæk by som kommunens hovedby og styrke de mellemstore byer, der spiller en rolle ud over deres eget lokalområde. Der skal sikres et varieret udbud af attraktive byer, landsbyer og boligområder.

  • I Holbæk by skal sikres et godt, varieret handels- oplevelses- og kulturliv. Konkrete projekter der bidrager med liv og aktivitet skal understøttes, herunder videreudvikling af Holbæk havn.

  • Der skal planlægges for en helhedsorienteret byudvikling i de mellemstore byers bymidter. Konkrete projekter, der bidrager med mere liv og aktivitet, skal understøttes.

  • Planlægningen skal ske på baggrund af en værdibaseret drøftelse af byrum og handelsliv.

  • Bymidteafgrænsningerne skal revurderes med henblik på at skabe mere levende og attraktive bymidter med bredt handelsmiljø.

  • Planlægningen skal opstille retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur. Ny lovgivning på detailhandelsområdet giver mulighed for at placere op til 4 nye udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m2 i Holbæk Kommune.

  • Der foretages en gennemgang af eksisterende rammeområder med henblik på identifikation af, om der er områder, hvor ny byudvikling kan finde sted ved omdannelse, anvendelsesændring og/eller fortætning.

  • Bykvalitet, bokvalitet – fokus på rammerne for det gode liv.

  • Planlægningen skal sikre et varieret udbud af byer, landsbyer og naturområder.

  • Prioritering af klimaindsatsen gennem bæredygtig planlægning, begrænsning af nye arealudlæg til fordel for byomdannelse og bynær fortætning.

  • Inden udlæg af nye erhvervsområder overvejes fornyelse af eksisterende. Ekstensivt udnyttede arealer bør udnyttes bedre.

  • Byerne skal tænkes i børnehøjde, med boligområder hvor børn kan lege og færdes sikkert, børne- og unge politik, arbejde for et stærkt ungemiljø.

  • Dynamiske og foranderlige byer, ved: at udpege særlige områder i kommunen, hvor der skabes rum for kreativ byudvikling.

  • Understøtte nytænkende ideer om ny brug af eksisterende bygninger og permanente og midlertidige aktiviteter i byens rum.

  • Levende byer ved: at samle og forbinde de oplevelser og aktiviteter byerne byder på. Nye aktiviteter skal placeres, så de er med til at koncentrere bylivet og bidrage til levende byrum. Bygge videre på de eksisterende styrker og gode aktiviteter, samt nytænke brugen af eksisterende byrum.

  • Sociale og trygge byer ved: understøtte mulighederne for at byens borgere mødes. Attraktive byrum som man får lyst til at indtage og sikre trygge forbindelser mellem byens rum, boligområder og institutioner.

  • Bedre rammer for erhvervslivet ved: at være en dynamisk og attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet – og involvere erhvervslivet direkte i implementeringen af kommunens erhvervs- og turismepolitik. Arbejde for at forbedre infrastrukturen til og fra Holbæk. Sikre virksomhederne kvalificerede medarbejdere ved at styrke uddannelse og bosætning.

  • Tiltrække virksomheder og arbejdspladser: Udnytte de statslige investeringer i motorveje og jernbane til lokal erhvervsudvikling. Revidere detailhandelsplanlægningen, så detailhandelen kan styrkes og udvikles. Holbæk Megacenter og Holbæk bymidte skal fortsat kunne tiltrække kunder fra et større regionalt opland. Styrke den strategiske kommunikation om fordelene ved at drive virksomhed i Holbæk.

  • Bedre forhold for pendlere: Styrke pendlernes transport og den kollektive trafik ved aktivt at udnytte de statslige investeringer i jernbane og motorveje. Målrette de kommunale investeringer og fremtidig byudvikling, så det bliver lettere og hurtige at pendle. Tænke pendlervenligt i tilrettelæggelsen af de kommunale tilbud i forhold til udbud, åbningstider, beliggenhed og fleksibilitet.

> Planloven

> Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

> Udviklingsstrategi 2012


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: plan@holb.dk